Nigardsbreen og Jostedalsrypa. Iflg. JBL var breen gået ca. 30 m frem det sidste år. Det var tydeligt at se, at brefronten var blevet stejlere og højere. Det var fortsat nødvendigt at sejle til venstre side på grund af smeltevand ned over svaberget foran brefronten. Sprækkerne var forholdsvis lukkede, men det var også i slutningen af august. Fåbergstølsbreen. Fåbergstølsbreen. Gået markant frem. I 1997 var det enkelt at gå op lidt th. for midten. Gik op i højre side, hvor der skulle ligge en bro over elven, der løber ned langs breens højre side. Et stykke oppe i breens højre side lå tovet til fastgørelse af stige-broen, men stigen var taget ind. Idet jeg ikke havde lyst til våde støvler, gik jeg istedet op af fjeldet for at finde et bedre sted at krydse elven. Det var en fejltagelse, idet fjeldstrækningen her udgøres af løst morænemateriale, dvs. grus, jord og masser af løse sten. Det kan ikke anbefales at gå op så tæt på elven, idet der er en relativ stor chance for at blive ramt af større eller mindre sten, der ligger dårligt fast i det løse materiale. Bergsetbreen. Øverst th. ses Baklibreen. Bøyabreen. Briksdalsbreen. Briksdalsbreen. Gået ca. 25 m tilbage for andet år i træk. Der var nu tydelig afstand mellem brefronten, og den morænemasse som breen tidligere havde skubbet frem. Gik op midt i breen, på højde med øverste del af nedfaldsområdet, der ses som en hvid trekant i breens højre side, ca. midt i billedet. Vue fra nistepladsen tv. for nedfaldsområdet for isen der hænger på kanten af fjeldet øverst th. Nistepause. På vej tilbage. Fronten af Briksdalsbreen. Det er ikke let at se, men th., midt svæver en modelhelikopter med påmonteret kamera. Årsagen hertil var, at et filmhold holdt på med at optage en ny info film til brug på bre-informationscentrene. Filmholdet befandt sig ligeledes oppe på breen. Det var lidt overraskende pludselig at møde folk med store film kameraer og stativer på isen. Kjenndalsbreen, i år med 2 breporte. Øvre og nedre del hænger nu sammen. Retur