Jotunheimen. Juli 1997. Rygtravers mod Store Austabotntind..
Retur til indholdsfortegnelse.
Billederne stammer fra en tur til Store Austabotntind, medio juli 1997. Ruten bestod af en travers over den sydlige ryg mod Store Austabotntind, 2.204 moh. Fra toppen retur af den vestlige ryg tilbage til bilvejen mellem Turtagrø og Øvre Årdal.
Turen blev ledet af en klatreinstruktør fra Jostedalen Breførar Lag. Traversen af den sydlige ryg mod toppen indeholder flere passager, hvor en solid klatreerfaring er påkrævet. Specielt kan der nævnes passage af en hammer placeret på en smal ryg / kam, samt passage af en svabergssektion. Af den vestlige ryg kan man komme tæt på toppen i almindeligt kuperet vandreterræn. En meget flot, spændende og udfordrende tur.