Spranget -> Rondvassbu, midt i billedet, 1.170 moh. Den betjente del var lukket, og kun den lille selvbetjeningshytte var åben. Denne var til gengæld propfuld. Ankom sent til Rondane aftenen før, og sov i bilen ved Spranget. Skulle her ligge med så bøjede ben, at blodcirkulationen i benene stoppede, og fødderne blev iskolde. Rondvassbu 4 dage senere, iklædt hvidt vinterdress. Rondvassbu -> Bjørnhollia over Storronden og Rondvasshøgdi. På vej op til Storronden. Vinden var så kraftig, at jeg blev blæst omkuld 2-3 gange. På vej op mod Storronden. Til trods for at det gik kraftigt opad, blev det for koldt uden jakke pga den kraftige blæst og en temperatur omkring -10 oC. Det halve minut det tog at få jakken på, bevirkede at jeg mistede følelsen i fingrene, og havde store problemer med at få fat i tappen til lynlåsen. Fra denne dag har der været monteret en snor i lynlås-tappen, således at jakken kan lukkes med handsker eller frosne fingre. Udsigt fra Storronden, 2.138 moh, mod ønø over Langbotn. Udsigt fra Storronden, 2.138 moh, mod nø over Langbotn. Udsigt fra Storronden mod øst over ryggen Rondvasshøgdi, der blev fulgt hele vejen mod Bjørnhollia i en højde af ca. 1.900 moh. Over 1951, 1862, nv om 1923 og over 1838 og ned langs bekken syd for Veslesvulten til Illmanndalen, 2 km vest for Bjørnhollia. Der er ingen billeder fra denne strækning, idet kameraet holdt op med at virke p.g.a kulden. Kulden bevirkede ligeledes, at jeg havde is på indersiden af jakken. Dette forekom til trods for at jeg ikke svedte, men havde en rimelig kropstemperatur. Kulden bevirkede også at vandflasken frøs allerede på Storronden, så resten af turen til Bjørnhollia foregik uden væske. På vej ned fra Storronden, ses dennes stejle øst væg. Sidste billede inden kameraet strejkede p.g.a. kulden. Ankom til Bjørnhollia kl. 22, 4 - 5 timer efter mørkets frembrud. De sidste km ned af fjeldet, fra 1838 og Veslesvulten, foregik i grov ur og tog ganske lang tid. Selvbetjeningeshytten på Bjørnhollia, 914 moh. Bjørnhollia. Bjørnhollia. Hyggelig hytte med kakkelovn på værelserne. Dagstur Bjørnhollia -> Skjerdalen / Villmanndalen. Fra sydenden af Myldingstjørni ses tilbage mod nord. Bjørnhollia skimtes midt i biledet. Skjerdalen. Vue tilbage fra indgangen til kløften. Skjerdalen. Interessant at gå i den smalle kløft. Skjerdalen. Solen kunne ikke længere hamle op med den begyndende vinter. Skjerdalen. I enden af kløften er det muligt at gå op på det ca. 10-15 m højere liggende plateau. Oppe på plateau'et fik jeg øje på de resterende 2/3 af overnatnngsgæsterne på Bjørnhollia. Langs plateau'et tilbage til Bjørnhollia, der ligger i højre side af billedet, for foden af  Veslesvulten. 1838 tv herfor. D.v.s. gårsdagens nedgangsrute fra Rondvasshøgdi. Bjørnhollia -> Øvre Dørålseter. Øst om Veslsvulten mod Langglupdalen. Vand skulle medbringes til hele turen. Broen over elven først i Langglupdalen. Gennem Langglupdalen. Jævn stigning op gennem Langglupdalen. Langglupdalen, omkring højeste punkt 1.418 moh. Vue mod Rondeslottet. Jævnt ned gennem Bergedalen. Snevejret starter så småt. Vue tilbage mod Rondeslottet. Bergedalen omkring 1.250 moh. Mørke og stille faldende sne gav en hyggelig stemning den sidste time mod Øvre Dørålseter. Øvre Dørålseter. 1.050 moh. Gik en runde om flere af hytterne for at finde den rigtige med DNT lås. Da jeg senere på aftenen skulle ud, kunne jeg se at en ræv havde fulgt mit spor i den tidligere søgen efter selvbetjeningshytten. Soverum på Øvre Dørålseter. Solid bjælkehytte. Da jeg var gået i seng, opdagede jeg at jeg ikke var alene på hytten. Over mit hoved, sådan lød det, løb musene frem og tilbage. Køkkenet på Øvre Dørålseter. Det var muligt at hente vand i bækken nedenfor hytten. Øvre Dørålseter -> Spranget over Rondvassbu. Bækken nedenfor hytten. Tilbage op gennem Bergedalen mod Rondvassdalen. Øverst i Bergedalen. Mod syd gennem Rondvassdalen, ca. 1.250 moh. På vej op mod 1647 for at omgå Rondvatnet, 1.167 moh, på østlige side. På vej op mod 1647 for at omgå Rondvatnet, 1.167 moh, på østlige side. Vue fra 1647 mod syd. Herfra ned over Rondhalsen. Så et par rener et stykke nede af skråningen. Vue fra 1647 stik øst mod Styggebotn. Vinjeronden, 2.044 moh, th. Toppen af Rondeslottet, 2.178 moh, er skjult i skyerne tv. Vue fra 1647 tilbage mod nord og Rondvassdalen med toppen af Digerronden, 2.016 moh, skjult i skyerne. Tilbage ved Spranget, 1.084 moh. Egentlig havde det været bedst at overnatte på Rondvassbu, men en aftale i Oslo, gjorde at jeg kørte mod Lillehammer. Her blev der igen overnattet sammenkrøbet i bilen, med deraffølgende afbrudt blodcirkulation i benene og iskolde fødder. Turen fra Rondane plateau'et ned til Otta foregik yderst forsigtigt. Snedækket kombineret med hældningen gjorde, at det akkurat var muligt at standse på vejen, men efter 5 sekunders stilstand med blokerede hjul, begyndte bilen stille og roligt at glide. Ikke heldigt at jeg var kommet afsted med sommerdæk, men med lidt forsigtighed gik det. Retur