Setesdalsheiene. April 2004. På ski fra Hovden til Haukeliseter.
Retur til indholdsfortegnelse.
Billederne stammer fra en kortere skitur, primo april 2004, fra Hovden til Haukeliseter.
Strækningen var: Hovden – Sloaros – (over Holmavasshytta) - Haukeliseter.
Turen var en af de knap så vellykkede. P.g.a. jobskifte var årets tur blevet skubbet til dagene umiddelbart før påske, dvs. i starten af april. Planen var at gå rundt Rosskreppfjorden i Setesdalsheiene. Jeg regnede med, at det var muligt at undgå påsketrafikken ved at starte weekenden inden påske. (Det er hyggeligt med fok på hytterne, men overfyldte hytter med massiv snorken er ikke lykken, når man sover let). Dette var planen, men virkeligheden forløb lidt anderledes.
Efter at have holdt 3 timer på startstedet, parkeringspladsen på den vinterlukkede Brokke – Suleskard vej et par km vest for Rysstad, og forgæves ventet på at regnvejret holdt op, tog jeg chancen og kørte til det højere liggende terræn ved Hovden. Det var bedre, 80 km længere mod nord samt ca. 400 m højere faldt nedbøren nu som sne.
Første dagen til Sloaros foregik i flot vejr med rimelig god sne. Anden dagen til Haukeliseter var derimod præget af både dårlig sigt og sne. Efter en søvnløs nat i en fyldt Haukeliseter hytte med massiv snorken blev planen om at gå samme vej tilbage til Hovden opgivet, idet mange tilsyneladende ligeledes havde planlagt at overnatte på Holmevasshytta. Turen blev derfor ganske kort og afsluttet med bussen tilbage til Hovden.