Nigardsbreen. Første dag på isen. Stegjerns og isøkse teknik. Korrekt isskrue isætnng. Nigardsbreen. Vandring med løbende sikring. Nigardsbreen. Vandring med løbende sikring. Nigardsbreen. Vandring med løbende sikring. Nigardsbreen. Vandring med løbende sikring. Nigardsbreen. Vandring med løbende sikring. Fåbergstølsbreen. Redning efter førstemandsfald i sprække. Lose rolle og hjælpetov metoderne blev anvendt. Fåbergstølsbreen. Desværre ingen billeder fra redningstræningen. Efter en hel del redninger var alle blevet godt kolde, hvorfor det blev til en opvarmningstur op og ned af breen. Øvre del af Fåbergstølsbreen i baggrunden. Fåbergstølsbreen. Alternativ brug af isøkse. På vej ned af Fåbergstølsbreen. Nedre del af Fåbergstølsbreen, der i 1994 var langt mere flad og med mere afrundede former, end det f.eks. var tilfældet i 2001. Vivakulen. Træning af orientering, kompasgang og tovlængdetælling. Strålende vejr på denne dag hvor usigtbart vejr havde været det ideelle for dagens kursusprogram. For at gøre det mere realistisk fik førstemanden trukket huen ned over øjnene. Fra 1.150 moh ved Styggevatnet op til 1.696 moh. Styggevatnet i baggrunden. Udsigt fra 1.696 eller 1.610 ind over breen. Vivakulen. Placering af sneanker samt isøkse anvendt som sneanker. Sikringsmidlerne blev testet efter isætning, ved først at fastgøre et tov mellem sneanker og sele, og herefter lade sig kure ned af bakken fra en tovlængde over sneankeret, til man kontant blev stoppet en tovlængde under sneankeret. Interessant at mærke hvor fleksibelt et statisk tov er over hele dets længde. Herudover træning af opbremsnng med isøkse ved udglidning. Nigardsbreen. Vandring i lidt vanskeligere blåis. Nigardsbreen. Vandring i lidt vanskeligere blåis. Nigardsbreen. Vandring i lidt vanskeligere blåis. Nigardsbreen. Vandring i lidt vanskeligere blåis. Nigardsbreen. Klatring på toptov samt rapelling. Nigardsbreen. Klatring på toptov samt rapelling. Nigardsbreen. Klatring på toptov samt rapelling. Nigardsbreen. Klatring på toptov samt rapelling. Nigardsbreen. Klatring på toptov samt rapelling. NIgardsbreen. Opsummering på klatring samt rapelling. Tufteskardet, 800 moh, efter opgang fra Bergset i Krundalen, 400 moh. Tuftebreen. Ad det jævne stykke til lidt th. for midten, herfra skråt op til venstre gennem brefaldet. Fronten af Tuftebreen. Op af det jævne stykke. Ved starten af brefaldet gik vi i første omgang th. udenom denne ispinakkel med en faretruende hældning. Efter det jævne stykke. Øverst midt i billedet ses ispinaklen fra forrige billede. Nedre del af brefaldet. Ruten var ikke god, og vi vendte om. Fra stedet hvor vi vendte. Øvre del af Tuftebreen. Det andet tovhold er netop startet på den lange stejle snebakke op til Steinmannen. Gennem den sidste blåis inden overgang til sneen. Vue tilbage mod øvre blåisområde. Sigten vekslede meget den sidste del af strækningen mod Steinmannen. Steinmannen, 1.633 moh. Overnatning i to trekanthytter. Trangt men tørt og lunt i de små trekanthytter. Luftig ute-do med fantastisk udsigt over Breheimen og Hurrungane. Dagen efter. 500 m vandring stik nord for Steinmannen, til de snedækkede sprækker i skråningen ned mod den øvre del af Nigardsbreen. Redning fra snedækket sprække. Tovet glider over rygsækken th., for at forhindre det i at grave sig ned og dermed fast i snekanten. Vue op fra sprækken. Vue ned i sprækken. Her kan det bedre ses, at den anvendte sprække ligger i en skråning. Ad stien ned til Krundalen. Øvre del af Tuftebreen. Midterste og nedre del af Tuftebreen. Midt i Krundalen ligger hytten Bretun, hvori der blev overnattet under hele kurset. Retur