Gjendesheim -> Memurubu. Fra Gjendesheim, 984 moh, op mod Veslfjellet, 1743 moh. Vue fra Veslfjellet ned mod Gjendesheim og parkeringspladsen Gjendeosen. Vue fra Veslfjellet ned over Besseggen, d.v.s. ryggen mellem de to søer, Gjende, 984 moh, tv. og Bessvatnet, 1.373 moh, th. Midt i billedet, halvvejs på Gjende, i vigen th. ligger Memurubu. Ruten fortsætter skråt op th. efter passage af båndet mellem de to søer. Øvre del af Besseggen. Iflg. eventyret om Peer Gynt skulle ryggen være så smal, at man kan ride herpå. Det kræver vist en god fantasi, eller nogle lange ben. Under alle omstændigheder er det en flot tur med udsynet mod det dybblå Bessvatnet th. og den irgrønne Gjende tv. Sidstnævntes grønne farve skyldes udledning af sandpartikler fra bresmeltevand. Besseggen. Besseggen. Besseggen. Ruten er en af de mest vandrede i Norge, idet den kan tages som en dagstur mellem Gjendesheim og Memurubu, med båd-retur på Gjende. Vue fra båndet mellem Bessvatnet og Gjende ned mod Gjende. Vue tilbage mod Besseggen, øverst tv. Vandreruten ses som en lys stribe. Th. Gjende med Gjendesheim i baggrunden. Endnu et vue tilbage mod Besseggen, ryggen ned fra Veslfjellet. Tv. Bessvatnet, th. Gjende. Mod Memurubu. På fjellet over Memurubu, 1.400 moh, ved stideling mod Glitterheim. Næste dags vandring skulle gå mod Glitterheim, og jeg gad ikke gå de 400 m ned til Memurubu for at overnatte for så at returnere samme strækning morgenen efter. Vejret var godt til en udendørs overnatning. Et tordenvejr, der startede et par timer senere, ændrede dog disse planer. Samme sted som foregående billede. Inden tordenvejret startede, fik jeg besøg af 3 rener i 100 kg klassen. De mente ikke, jeg hørte til i området og kom hen på 5 - 10 m afstand, sænkede gevirene og skrabede i jorden med klovene. Besynderligt, den opførsel har jeg aldrig før, eller senere oplevet ved møde med rener. Efter et kvarter mistede de dog interesen, og luntede afsted. Memurubu -> Glitterheim. På Memurubu var der fuldt, lå på en madras i gangen til et vaskerum. 4 km på vestsiden af Russvatnet, 1.175 moh. Over Blåtjørnåi. Op mod skaret mellem vestre og austre Hestlægerhøi, 1.685 moh. Sovesal på Glitterheim. 2 prs. pr. box. Glitterheim -> Spiterstulen. Efter regn er stien yderst våd den første km vest for Glitterheim. Planen om at gå over Glittertind til Spiterstulen blev droppet p.g.a. regn og kraftig vind. Vistnok Ryggehøi, 2.142 moh. Fleece, vind og vandtæt tøj. En kontrast til gårsdagens bar overkrop og korte bukser. I Veslglupen. Grov steinur på sydskråningen af Ryggehøi. En bilstor stenblok rullede ned og standsede 50 m over stien. Over Skautflyi, ca. 1.600 moh. Veobreen i baggrunden. Guidet dagstur fra Spiterstulen, 1.104 moh, til Galdhøpiggen, 2.468 moh, via Svellnosbreen. Langs en sidemoræne op til nedre del af Svellnosbreen. Nedre del af Svellnosbreen, ca. 1.700 moh. Op af Svellnosbreen. Op af Svellnosbreen. Op af Svellnosbreen. Gennem en ca. 10 m lang tunnel i øvre del af Svellnos brefaldet. Gennem en ca. 10 m lang tunnel i øvre del af Svellnos brefaldet. Svellnosbreen, ca. 2.000 moh. Efter passage af brefaldet på vej mod Galdhøpiggen, der ses i baggrunden. Op via skråning med en del halvløse sten, ca. midt i billedet. Galdhøpiggen, 2.468 moh. Imponerende udsigt. Det var muligt at se Hardangerjøkulen som en hvid plet ca. 135 km mod ssø. Stenhytten på toppen af Galdhøpiggen. Udsigt fra Galdhøpiggen. Udsigt fra Galdhøpiggen. Udsigt fra Galdhøpiggen. Tilbage af den vardede rute mod Spiterstulen. Det første stykke på sne ned til Keilhaus topp, 2.355 moh, der ses midt i billedet med Visdalen bagved. Vue tilbage fra fortoppen Keilhaus topp op mod Galdhøpiggen. Spiterstulen -> Leirvassbu. Op gennem Visdalen med vue tilbage mod sidedalen med Svellnosbreen. Kyrkja, 2.032 moh. Passeres på højre side (ved foden) via Kyrkjegluben i ca. 1.450 moh. Leirvassbu -> Gjendebu. Enten Leirvatnet, 1.401 moh, eller øvre Høglvagltjørn, 1.445 moh. Øvre Høglvagltjørn, 1.445 moh. Vue mod sø. Sydøst for Langvatnet. Vue tilbage mod Hellerfossen øverst i Storådalen. Langs Storåi ned gennem Storådalen. Nedre del af Storådalen, kort før Gjendebu. Nedre del af Storådalen, kort før Gjendebu, 984 moh. Gjendebu -> Memurubu. Op af Bukkelægret. Vue tilbage mod Gjendebu der kan skimtes ved bredden af Gjende, bagerst th. Toppen af Bukkelægret, ca. 1.400 moh. Udsigt fra Memurutunga. Udsigt fra Memurutunga mod området syd for Gjende. Udsigt fra Memurutunga mod Muru der løber ned gennem Memurudalen mod Memurubu ved bredden af Gjende, ca. midt i billedet. I baggrunden skimtes Veslfjellet, Besseggen og Gjendesheim hvor turen startede. Sejltur fra Memurubu tilbage til Gjendesheim. Vue tilbage mod Memurubu og Sjugurdtinden. Idet topturen til Glittertind var glippet i første omgang p.g.a. dårligt vejr, kørte jeg fra Gjendesheim til Randsverk, og herfra ca. 20 km på grusvej mod vest til den østlige grænse for Jotunheimen nationalpark. Herfra er der ca. 7-8 km til fods, ligeledes på grusvej, til Glitterheim, hvor fjordhestene var parate til at undersøge åbnede rygsække. Dagstur til Glittertind, 2.459 moh, fra Glitterheim, 1.384 moh. Af den sydøstlige ryg mod Glittertind. Det sidste stykke mod toppen af Glittertind. Det ses hvorledes vinden danner den nordlige topskavl / overhæng. Toppen af Glittertind udgøres af en død bre. Før i tiden var Glittertind Norges højeste fjeld, 2.472 moh iflg kort, men breen er smeltet og Glittertind er nu lavere end Galdhøpiggen. Vue fra Glittertind. Vue fra Glittertind. Personerne er tæt på topskablens nordlige kant. Under overhænget på skavlen er der et frit fald på ca. 250 m ned til Grjotbreen. Sigtbarheden blev dårlig, og det ses hvorfor passage af Glitterind i dårligt vejr kræver god orienteringsevne. Udsigt fra Glitterind. Samme vej tilbage mod Glitterheim. Vue tilbage mod topskavlen på Glittertind. Ad den flade Veodal tilbage mod bommen ved den østlige grænse på Jotunheimen nationalpark. Vejen fra den østlige grænse af Jotunheimen nationalpark ud mod Randsverk. Retur